Selskabseksperten 

Udbytte
Selskabseksperten giver dig viden om selskaber, så du kan levere en mere målrettet rådgivning til dine kunder, med særlig fokus på skattemæssige, regnskabsmæssige og selskabsretlige problemstillinger.

Det specifikke udbytte varierer fra gang til gang alt efter de emner, der bliver behandlet på kurset.

Vi tilbyder:

  • Undervisning af højeste kvalitet inden for relevante emner inden for skat, jura, regnskab og revision
  • Undervisning ved indlægsholdere i og uden for DLBR
  • Tid til diskussion
  • Faglig sparring og feedback på dine problemstillinger fra kollegaer i DLBR og specialister fra Videncentret for Landbrug
  • Et fortroligt rum for erfaringsudveksling
  • Netværk med andre konsulenter, der arbejder med selskaber i DLBR.

Form:

  • Kurserne udvikles på baggrund af mødedeltagernes ønsker og behov
  • Kurserne planlægges af Videncentret for Landbrug, Økonomi
  • Personlig invitation via mail til hvert kursus
  • To årlige kurser af 2-3 dages varighed
  • Cirka 30-40 deltagere
  • Den samme gruppe af konsulenter, der inviteres til selskabseksperten hver gang
  • På udvalgte emner er undervisningen og erfaringsudveksling niveauopdelt for at tage hensyn til både mindre og mere erfarne konsulenter.

Deltagere
Selskabseksperten henvender sig til rådgivere i DLBR, der arbejder med selskaber. Videncentret for Landbrug forventer, at deltagerne har praktiske erfaringer med at rådgive om selskaber og generelt kendskab til det lovgivningsmæssige grundlag for dette arbejde.

Pris
Prisen svarer typisk til et ”almindeligt” kursus udbudt af DLBR Akademiet. Prisen beregnes specifikt for hvert kursus på baggrund af de udgifter, der er forbundet med det enkelte kursus – særligt i forhold til honorar til undervisere.

Deltagelse i selskabseksperten
Selskabseksperten er åben for nye deltagere. Deltagelse i gruppen sker på baggrund af en dialog med Videncentret for Landbrug, Skat, hvor der er fokus på erfaringer inden for området samt baggrund og motivation for at deltage i gruppen.

Vil du vide mere
Kontakt Kirstine Simoni Mortensen, DLBR Akademiet, Økonomi
ksm@vfl.dk, tlf. 8740 5167

 
 
DLBR Akademiet - Agro Food Park 15, Skejby - 8200 Århus N - Email: 
Forside Udskriv Tip en ven