Dyrlæge Anne Skovbjerg fik både professionel og personlig gevinst ud af at deltage i kurset Situationsbestemt Rådgivning.

Situationsbestemt Rådgivning – kursus på et tørt sted Situationsbestemt Rådgivning er et nyt uddannelseskoncept, udviklet af DLBR Akademiet på Videncentret for Landbrug. Anne Skovbjerg havde tidligere benyttet sig af et andet kursustilbud herfra, og hun så perspektiver i at hente et skræddersyet forløb til dyrlægehuset i Varde. ”Hele øvelsen med at fokusere på den enkelte landmand og rådgive ham ud fra hans egne præmisser er spændende for os – især fordi den passer som fod i hose til vores nye mission, der netop lægger hovedvægten på individuel kundetilgang og sikring af ejerskab,” påpeger hun. Kurset falder desuden på et tørt sted, nemlig det behov for nye vinkler og metoder på arbejdet, som Veterinærforliget har skabt. I dag er det rådgivere, sparringspartnere og coaches, der primært er brug for. ”Jeg kan dårligt huske, hvornår jeg sidst behandlede en mastitis, en børbetændelse eller dårlige ben,” konstaterer Anne Skovbjerg.

”Vi er blevet skarpere på at spørge ind til kundernes ønsker – og bedre til at opfylde dem”. Sådan sammenfatter Anne Skovbjerg, dyrlæge og medejer af Helle Dyrlægerne i udkanten af Varde, resultaterne af kurset ”Situationsbestemt Rådgivning”, som hun og hendes ni kolleger for nylig har gennemført.

Kursets primære formål var at gøre de vestjyske dyrlæger bevidste om, hvilken rådgivningsstil de har, hvordan den virker på forskellige kunder, og hvordan man med fordel kan skifte stil efter, hvilken type menneske man står over for.

Som udgangspunkt blev anvendt DISC-modellen– en metode der viser, hvorfor vi mennesker handler, som vi gør i forskellige situationer og dermed både bliver klogere på os selv og bedre til at forstå andre. Modellen har i mange år vist sin styrke som redskab for personlig udvikling på arbejdspladsen, og den skulle nu stå sin prøve i dyrlægehuset.

For Anne Skovbjerg var denne indsigt lidt af en åbenbaring. ”Tidligere havde jeg bare min stil, som jeg så valgte kunder ud fra. Vi er jo så mange kolleger, at vi for det meste kan bytte rundt efter ”kemi”. Men det er jo bedre, at vi kan tilpasse os.” 

Afkoder kunderne
Hun karakteriserer sin ”naturlige” stil som meget direkte, med tendens til at give ordrer – især fordi hun i mange tilfælde var for ambitiøs på kundernes vegne. ”Jeg var nok nærmest lidt skrap,” erkender Anne Skovbjerg med et smil. ”Og det virker jo langtfra godt på alle.” 

Den nyvundne erkendelse har lært hende at ”læse” folk – og lytte til deres ønsker. ”I dag afkoder jeg, hvad det er for en landmand, jeg står over for, og hvad han har brug for. Derudfra finder jeg ud af, hvordan jeg skal tilgå ham som person. Hvilke forventninger har han – skal han have en fast handlingsplan, eller er det situationen om fem år, han har brug for at tale om,” forklarer Anne Skovbjerg.

Den nye tilgang er i høj grad et spørgsmål om spørgeteknik, hvor åbne spørgsmål bløder op på tidligere tiders ”kommandosprog”. ”Hvor jeg før kunne sige: ”Du giver da råmælk, ikke?”, vil jeg i dag snarere spørge: ”Hvordan går det med råmælkstildelingen”, nævner hun som eksempel.

Wim og Erna van Logtestijn driver en besætning på 320 sortbrogede køer. De regner dyrlæge Anne Skovbjerg med i bedriftens team.

Landmand tog ejerskab
Et helt konkret udbytte af sin nye tilgang fik hun hos en landmand, som hun på et tidspunkt nærmest havde opgivet. Hendes anderledes attitude ændrede den vurdering. ”Vi var gået fejl af hinanden, fordi vi var lige stejle. Jeg begyndte så i stedet for at stille spørgsmål, og nu rykker det konkret for ham, blandt andet med en plan for klovbehandling. Den lavede han selv med udgangspunkt i mine spørgsmål, og han fulgte planen, fordi han selv tog ejerskab til den – med mig som coach, fortæller Anne Skovbjerg.

Hun erkender, at læringen fra Situationsbestemt Rådgivning kan være vanskelig at bruge hos eksisterende kunder. Den gamle rolle kan være svær at komme ud af. ”Man kommer dér til folk man kender, rustet til tænderne med værktøjer og gode hensigter. Det kan nemt blive lidt stift – men det er en god udfordring,” fastslår hun.

Hos nye besætninger går det lettere. ”Dér kan jeg starte med en frisk behovsafdækning og forventningsafstemning. På den måde sporer jeg mig præcist ind på personer og besætning lige fra starten,” siger Anne Skovbjerg. Hun tilføjer, at den ”nye start” også har betydet mere arbejdsglæde. ”Større præcision giver mere tilfredse kunder med ejerskab til vores anbefalinger. Det er da opmuntrende for os,” understreger Helle dyrlægen.

Fra overvågning til teamwork Det er ikke kun Anne Skovbjerg, der har glæde af sin nye facon i arbejdet som dyrlæge. Også landmandsparret Wim og Erna van Logtestijn i Årre, 20 km fra Varde, har bemærket en forskel. ”Anne har altid været målrettet og meget kontant. Hvis noget ikke var som aftalt, blev det kritiseret uden omsvøb. Vi kunne næsten blive bange for hende,” smiler Wim van Logtestijn. I dag finder han, at Anne Skovbjerg har forladt rollen som overvåger af fejl og i stedet har involveret sig i driften som medlem af et team. ”Vi er kommet tættere på hinanden i et samarbejde om at gøre besætningen bedre,” mener Wim van Logtestijn. Det hænger blandt andet sammen med, at der er enighed om et realistisk ambitionsniveau – noget som også afspejler sig i kvartalsrapporterne. ”Der er ikke så meget benchmarking i dem mere. I stedet for fokuserer de på besætningens individuelle svagheder, og det kan vi bedre bruge til at komme videre,” påpeger Win van Logtestijn. Erna van Logtestijn tilføjer, at hun værdsætter dyrlægens nye spørgende tilgang: ”Spørgsmål sætter gang i tanker og overvejelser. Det gør ordrer ikke,” fastslår hun.

At stille åbne spørgsmål fører i mange tilfælde videre end det rent kvægfaglige, fx blødere emner som ledelse, management og bedriftens fremtid. Her Anne Skovbjerg i køkkenet hos Wim og Erna van Logtestijn.