Inspiration og videndeling trives i netværk. Få idéer til, hvordan du får mest muligt ud af netværk, både som initiativtager og som deltager.
Forskellige typer af netværk - hvorfor?
Der er mange grunde til at søge netværk. I en professionel sammenhæng handler netværk typisk om at søge viden og samarbejde. Det er en forudsætning for at få succes i netværket, at man er villig til at dele erfaring og viden, er åben over for nye tanker og idéer og tager kontakt til andre.
Du kan have behov for at få del i andres viden om særlige emner, og gennem netværk bliver dine muligheder for at finde den rigtige viden, den rigtige kontaktperson eller de rigtige karrieremuligheder meget større. Som en sidegevinst giver et netværk dig typisk også nogle personlige oplevelser.
Vi indgår alle i forskellige uformelle netværk i vores private og professionelle liv – uformelt på den måde, at der ikke er aftalt spilleregler for netværket, og at vi involverer os efter tid, lyst og behov. Det kan være vennegrupper, familie, klubber, naboer, gamle kolleger, faggrupper mv. I mere formelle netværk er der sat rammer for samværet, og der er typisk formuleret nogle spilleregler for gruppen.
I tætte netværk kender mange af personerne i dine netværk hinanden på kryds og tværs – de er bundet tæt sammen. Se figur 1.
I mere løse netværk kender dine kontakter ikke så meget til hinanden. Begge typer netværk har nogle fordele. For de løse netværk gælder det, at det oftest er nemmere at blive udfordret af nye idéer og tanker her, hvor du får input fra mange forskellige mennesker, der ikke kender hinanden og således ikke løbende afstemmer holdninger og ideer indbyrdes. I de tætte netværk kan du til gengæld opnå en høj grad af fortrolighed.
I åbne netværk deltager forskellige personer ad hoc, og der er stor udskiftning, mens det i mere lukkede netværk typisk er den samme personkreds, der deltager fast i aktiviteterne.
Figur 1. Grafisk illustration af forskellige typer netværk.
I professionel sammenhæng kan man få stor gavn af deltagelse i uformelle netværk, hvor man kan hente inspiration og hjælp til opgaveløsning og nye spændende kontakter. Det følgende handler dog primært om tætte, formelle netværk, hvor der er defineret klare målsætninger og arbejdsmetoder for netværkets aktiviteter.
Formelle netværk – hvad er det?
I opbygningen af et formelt netværk er det vigtigt at være skarp på formålet med netværket. Hvad skal deltagerne have som udbytte, hvordan arbejder gruppen, og hvilke spilleregler skal deltagerne overholde?
I landbrugsrådgivningen har de fleste formelle vidennetværk form af specialistnetværk eller erfagrupper. Specialistnetværk og erfagrupper for konsulenter har ofte sigte på faglig og metodisk opgradering af rådgivningen, mens erfa-grupper for landmænd med en konsulent, som deltager og/eller mødeleder typisk har et produktionsorienteret sigte. Ønsker du at blive en del af et eksisterende formelt netværk, er det en enkel opgave: Kontakt en af personerne i netværket og spørg ind til, hvordan du kan høre nærmere og evt. komme med til et arrangement. Men vær forberedt på, at et formelt netværk godt kan være lukket for optagelse af nye medlemmer.
Har du derimod tanker om at starte et nyt netværk op fra bunden, er opgaven mere kompleks. Der er en række ting, du skal tage stilling til for at kunne beskrive netværket så godt, at de rigtige ressource-personer ønsker at deltage.
Opstart af netværk - hvordan?
Når du gør dig overvejelser om, hvorvidt du skal opstarte et formelt netværk, kan du med fordel tage udgangspunkt i spørgsmålene her:
- Hvad er formålet med gruppen /netværket?
- Hvilke mål er der for netværkets aktiviteter?
- Hvem er målgruppen/oplagte deltagere?
Disse helt overordnede overvejelser er noget, som eventuelle deltagere har behov for at vide, inden de kan vurdere, om det er relevant at deltage i gruppen eller ej. Men måske kan du ikke besvare alle spørgsmålene selv, eller måske får du i processen nogle input, der ændrer din oprindelige beskrivelse.
De tre spørgsmål om netværkets formål, mål og deltagere er de helt grundlæggende, du som initiativtager bør tage udgangspunkt i.
Der er dog mange andre emner, du bør overveje, inden du er klar til at byde velkommen til netværkets første møde:
- Hvor meget tid kræver aktiviteterne af de enkelte deltagere?
Dette vil ofte afhænge af gruppens opgaver og finansiering – men vær opmærksom på at få det drøftet.
- Hvor mange deltagere er der plads til i netværket?
Små grupper på 3-6 deltagere er agile, men sårbare over for afbud. Gruppestørrelser på 7-12 deltagere er ofte passende, hvis alle skal have mulighed for at komme på banen, mens større grupper ofte af sig selv ”brækker over” i flere mindre grupper efter noget tid.
- Får netværket behov for at honorere eksterne personer, leje af lokaler eller lignende?
Et overslag over økonomien i netværkets aktiviteter kan være nødvendige for at få deltagernes accept og tilsagn.
- Hvordan finansierer netværket aktiviteterne?
Skal deltagerne betale individuelt for materialer, forplejning, indlægsholdere osv., eller går betalingen på skift mellem deltagerne?
- Fysisk møde, telefonisk, virtuelt mødeforum, fildeling?
Ud over fysiske møder kan der være behov for telefonmøder, email og fildeling. Holdningerne til de virtuelle netværk er mange – men start i det små og lad behov (og ikke muligheder) definere jeres tekniske løsninger. I mange tilfælde er et telefonopkald eller en email det nemmeste og mest effektive værktøj.
- Er netværket dynamisk (løser en enkelt opgave) eller statisk (faste gruppe og mødeintervaller)?
I hvilket omfang er der tale om en ad hoc-gruppe eller en fast gruppe, og hvilken mødeform og møde-frekvens er hensigtsmæssig?
- Åben eller lukket netværk?
Hvilke muligheder er der for at komme med i netværket efter opstart? Er der tale om deltagere, der kender hinanden på forhånd og arbejder inden for samme cirkler, eller er der deltagere fra forskellige brancher, organisatoriske niveauer og lignende?
- Hvilke roller har deltagerne indbyrdes i gruppen, som henholdsvis grøn, erfaren eller senior?
Er der formelle eller uformelle hierarkier, afhængigheder eller andet, som kan påvirke arbejdet i - og udbyttet af netværket?
- Er der potentielle konflikter i målgruppen?
I stedet for at vende det blinde øje til eventuelle potentielle konflikter, er det en god idé at forholde sig til dem professionelt – ikke nødvendigvis for at adressere dem øjeblikkeligt, men for at være forberedt, hvis konflikten skulle bryde ud.
- Hvordan sikrer gruppen, at alle bidrager med noget i erfa-gruppen?
- Koordinering og planlægning
Hvem planlægger og koordinerer møderne, booker evt. indlægsholder og står for den praktiske afvikling. Udnævner I en fast koordinator og facilitator, eller går rollen på skift?
De ovenstående spørgsmål kan hjælpe dig til at afklare nøjagtigt, hvordan organisering og drift af netværket skal foregå. Hent spørgsmålene i Word-format.
Drift af netværk – fortsat udvikling?
I DLBR foreslår vi, at deltagerne i et netværk laver en ”kontrakt” på det første møde – simpelthen en aftale, der opridser rammer og forventninger til netværket. Efter en defineret periode tager I aftalen op til vurdering.
Det gør det nemmere at komme i gang med et velfungerende netværk, og også nemmere at tage snakken, hvis noget ikke fungerer. På netværkets første møde, kan I med fordel udlevere en liste med spørgsmål omkring deltagernes forventninger til netværket. Lad den enkelte deltager få 10-15 minutter til egen refleksion over spørgsmålene, inden I diskuterer dem et efter et. ”Kontrakten” indgås ved, at netværket formulerer svar på spørgsmålene, som indskrives i referatet fra første møde og efterfølgende godkendes af deltagerne.
”Netværkskontrakt”
- Netværkets formål og målsætninger
- Netværkets deltagere, nye medlemmer og udfasning
- Aktiviteter, arbejdsmetoder, møder, antal, længde, sted
- Opgaver i netværket, hvem gør hvad, mødeledelse, referater, indkaldelser mv.
- Pligter og rettigheder for deltagerne
- Økonomi, forplejning, kørsel, osv.
- Evaluering af møderne
- Sæt gruppens fremtid til diskussion efter et allerede aftalt antal møder
Her kan du hente en skabelon med spørgsmål til deltagernes forventninger.
Når netværket kører, er det vigtigt at evaluere, om gruppen når de ønskede mål - og naturligvis løbende sikre, at målopfyldelse sikrer opfyldelse af formålet.
Derfor bør I på hvert møde kort evaluere dagens program og aktiviteter, og efter nogle møder ”gå op i helikopteren” og vurdere netværkets potentialer og fremtid.
Ud over ”velkomst”, ”aftaler” og ”evaluering” er netværkets dagsorden afhængig af, hvilke emner og aktiviteter der er planlagt. Men sørg for at have et program eller en dagsorden, og at den er meldt ud i god tid.
Inspiration til dagsorden
09:00 Velkommen og kaffe, dagens mål
09:15 Kort præsentation af deltagerne / bordet rundt
09:30 Præsentation af dagens emne
10:15 Diskussion af…
12:00 Frokost og stræk-ben
13:00 Intro til workshop…
14:30 Kaffe
14:45 Præsentation og plenum diskussion af …
15:30 Aftaler og vært på næste møde
15:45 Evaluering af dagen – to gode og to knap så gode ting
16:00 Tak for i dag
Her kan du hente en skabelon til dagsorden for møde i gruppen.
Det er deltagernes engagement i netværkets formål, der skal holde motivationen oppe. Fagligt spændende emner, brugbare metoder, værktøjer og givtige diskussioner underbygger lysten til at mødes igen. Og så er det naturligvis vigtigt, at det sociale også fungerer.
Ud over de rent formelle emner, er der derfor en række aktiviteter og emner omkring procesledelse, som de ledende personer i netværket bør tage fat i. Her kan du læse om disse emner.
Hvad nu hvis…
netværket skal nedlægges? Der opstår uenighed om gruppens aktiviteter? Gruppen vinder på en fælles lottokupon, men ikke har klare aftaler om midlernes anvendelse?
Der kan opstå en række situationer, du som initiativtager må håndtere professionelt. Hvordan du så bedst gør det, kan være svært at give et universelt svar på, da det afhænger meget af situationen.
En ting er sikkert; jo mere gruppen drøfter potentielle udfordringer på forkant og undervejs i jeres netværksmøder, jo mindre er sandsynligheden for at problemerne opstår og vokser sig større. Samtidig er der også meget større sandsynlighed for, at I tackler det på en professionel måde, hvis problemerne opstår. Mærker du det mindste, så påpeg det over for gruppen. Hvis du som procesleder fornemmer en ubalance i gruppen/netværket, er det væsentligt at problemerne det frem i lyset.
Når det er sagt, så må du som opstarter af et netværk acceptere, at der er en stor sandsynlighed for, at deltagerne efter noget tid falder fra eller mister motivationen. Måske har netværket udspillet sin rolle og løst de givne problemstillinger; måske skal I have nye deltagere med ny motivation; eller måske har omverdenen ændret sig så meget, at de oprindelige problemstillinger ikke længere er relevante.
I såvel opstart som drift og lukning af et netværk er det vigtigt at agere professionelt og lade følelser og private hensyn blive hjemme. Og skulle I nu vinde i Lotto, så husk at lave en skriftlig aftale om fordeling af gevinsten allerede inden køb af kuponen.
Du er velkommen til at kontakte forfatterne med spørgsmål og hjælp vedr. opstart og drift af specialistnetværk og erfagrupper.
Referencer:
Pedersen, Bodil (2003): Netværk. Viden, inspiration og værktøjer. Aschehoug.
Waldstrøm, Christian & Stadil, Christian (2009): Corporate Networking. Strategisk ledelse af virksomhedens netværk.